
Events & Smagninger
Rundvisninger
En rundvisning på vingården starter typisk i vinmarken med historien om Ørnberg Vine, sorter, dyrkning m.m. og slutter i kælderen med en fortælling om vinificeringen og en smagning af 3-4 vine. Rundvisningen varer ca. 1 ½ time og koster 250 kr. pr. person.
Vi arbejder på en liste af datoer til rundvisninger i 2025.
Husk der altid er mulighed for at aftale private rundvisninger.
Private rundvisninger
Efter aftale. 2-100 personer. 250 kr. pr. person, dog min. 1500 kr. samlet.
Specielle rundvisninger
Kældermestersmagning
Rundvisning med kældermester Anders Ørnberg efter aftale.
Vi starter med at se på vinmarkerne og nørde sorter og dyrkning af druer, hvorefter vi fortsætter til kælderen og smager på alt, hvad vi har på flaske, samt lidt prøver fra tankene, og nørder videre med vinificering af vine.
Inkl. lidt brød og snacks.
Rundvisningen varer ca. 2 ½ time og koster 450 kr. pr. person, dog min. 2500 kr. samlet.
Vinhøst
Kom og deltag i vinhøsten som frivillig!
Høsten starter altid kl. 9.00 og slutter normalt mellem kl. 14 og 16 – selvfølgelig afbrudt af en god frokost med egne vine i vinmarken. Tilmelding nødvendig.
Forventede høstdatoer i 2025
Vores bedste gæt på nuværende tidspunkt er weekenderne i september og lidt ind i oktober.
Listen her opdateres med specifikke datoer når vi kommer lidt tættere på høst.
(kan ændres grundet sæson, vejrlig eller andet)
